En ny tid

Så er det idag vi får resten af familien hjem. Jonas og Magnus har tilbragt et år på Frøstruphave Efterskole tæt på hvor vi bor.
Der er afslutning (storetude-dag) i eftermiddag. 


Her et billede(fra venstre) Jonas kæreste Johanne, Jonas, Magnus og yderst til højre Magnus kæreste Klara. 

Det bliver noget ganske andet at få alle hjem og bo efter 3 år med dele af børnetruppen  afsted. Magnus i 3 år, Julie i 3 år (på Finderup Efterskole) og Jonas i 2 år. 

Malthe som lige blev teenager igår🇩🇰




 får nu sine søskende hjem og vi skal ha lidt mere struktur på aftensmad og indkøb igen... det har været nemt kun at være 3 til aftensmad og vi har kunnet være ret så impulsive og fleksible. 
Nu er det tilbage til madplaner☝️og kæmpeindkøb igen. 
Det bliver nu også dejligt at få dem hjem, de HAR været SAVNET. 
Det er ret stille med kun 1 barn!!
Her efter sommerferien skal
Julie starte på STU-Varde. 
Jonas på Rybners i Esbjerg (med elendig bus/togforbindelse, så han skal cykle 10 km til Tistrup for at komme på toget- medmindre han vil ta’ 2 busser!! for at komme til Varde og SÅ tage toget🙈🙈) VANDKANTSDK😂
Magnus har fået plads ved Drømmehaver ved Varde og starter i første omgang op i et EGUforløb på op til 2 år, hvorefter vi håber han er parat til den egentlige anlægsgartnerudd. 
Han skal tage hans skoleophold på JU ved Beder et skønt sted!



Malthe (den nye teenager) starter i overbygningen på Nr. Nebel skole hvor han tager 7. og 8. Kl, så er han efterfølgende skrevet op til 9. Kl på Frøstruphave efterskole som sine brødre. 
Nu vil vi nyde det fantastiske sommervejr ! Alle mine skavanker bliver så meget bedre med varme og højtryk❤️
Jeg har lavet lidt projekter de bliver sat ind som jeg lige har tid til det.... har strikket 2 jumpere en til Julie og en til mig selv(mangler et enkelt nøgle garn som jeg må til Outrup efter🙈for at jeg kan blive færdig). Der er også et par strømper på pindene så der kommer resultater.....
GOD SOMMERFERIE til dem der har!!☀️☀️



Kommentarer

Populære opslag